Vi går i dybden med alt vedrørende foreninger, hjemmesider, nyheder og opdateringer på Foreningsnet.

Momsregler for foreninger

Udgivet den 01/03/2016

Virksomheder skal indberette moms - men skal frivillige foreninger med CVR-nummer også det?

Foreninger med omsætning under 50.000 kr. om året er momsfritaget ved salg af varer og ydelser. Foreninger er dog ikke fritaget for moms i forbindelse med indkøb af varer. Momsåret strækker sig over et år (12 måneder).

Foreninger med omsætning over 50.000 kr. om året
Har jeres forening en omsætning over 50.000 kr. om året eller en selvstændig støtteforening med en omsætning over 50.000 kr om året - så skal foreningen momsregistreres i følge Momsloven.

MEN, hvis foreningen betegnes som velgørende eller almennyttig - det betyder salg inden for foreningens daglige arbejde og aktiviteter; fx mad, kurser til medlemmer eller merchandise skal der dokumenteres i regnskabet, at overskuddet går til foreningens eget formål.

Så hvis I ønsker at lave salg af forretningsmæssig karakter er det nødvendigt at lade sig momsregistrere, hvilket også giver nogle andre fordele – At I kan trække moms fra ved indkøb, ligesom private virksomheder.

Momsfri ved særlige arrangementer
Afholder I et velgørende eller almennyttigt arrangement kan I søge om fritagelse, uanset om overskuddet går til foreningens formål eller et andet velgørende formål. Læs mere på SKAT om, hvordan I opfylder betingelserne for at blive momsfritaget.

Til sidst – hvorfor momsregistrering kan være en fordel, hvis I...

  • Modtager store sponsor- og reklameindtægter fra momsregistrerede virksomheder.
  • Forpagter lokaler og driver/har salg i kiosk, cafeteria eller ligende (Også udlejning af lokaler).
  • Har mange annonceindtægter via klubblad, kampprogram, bannerreklamer på hjemmeside og ligende.
  • Afholder større fester og begivenheder.
  • Sælger udstyr, merchandise eller rekvisitter til foreningens medlemmer.
  • Uddeler telefonbøger eller har andre arbejdsydelser, der leveres af foreningens medlemmer.

Men husk I skal lave et regnskab uanset om I er momsregistreret eller ej ;-)

Det har aldrig været lettere.
Kom i gang med det samme og få jeres egen hjemmeside.
Klik her og få en gratis hjemmeside
Vi anvender cookies! Hvis du fortsætter på siden - accepterer du dette. Læs mere her... Accepter cookies