Der er mange penge at tjene på at køre i en gammel bil, og det er ovenikøbet også en fordel for klimaet, Der er i sagens natur faktisk ikke nogen grund til ikke at køre i en brugt bil, da du både sparer penge og passer på jordkloden, og er det ikke det, vi alle gerne vil?
Brug det brugte
Vi drømmer alle om at få en ny bil, men er det også det smarteste? Nej, det er det faktisk ikke, da en ny bil er en enorm udgift for din privatøkonomi. Forklaringen er egentlig rimelig simpel, da det er de færreste mennesker, der er i stand til at købe en ny bil kontant, og de derfor er tvunget til at tage et billån. Som du nok allerede ved, så er det at tage et lån grundlæggende en dårlig forretning for dig, da du betaler det frygtede ord renter, der i daglig tale er bankens kompensation for at give dig lov til at have lånet.
Det betyder helt basalt, at du kommer til at betale langt mere for bilen, end den egentlig koster, og du får ikke mulighed for at tjene bare i nærheden af de penge hjem igen, da en bil er en af de varer, der hurtigst falder i værdi. Det er ikke urealistisk, at din spritnye bil falder 25-30 procent i værdi, det sekund du skriver købskontrakten under, og man behøver ikke at være økonom for at kunne regne ud, at det grundlæggende er en skidt forretning for dig.
Hvad gør man så, når man ikke har lyst til, at ens nye bilkøb gør en teknisk insolvent? Jo, man køber da bare en brugt bil. Dens værdi er, som den er, og ofte nede i et niveau, hvor man kan købe den kontant og ubesværet. Dermed slipper du for at køre rundt i en udgift, der kun bliver dyrere for dig for hver dag, der går, da en brugt bil allerede har lidt det store værditab, der kommer i at gå fra ny til brugt, og dens værdi herefter vil være stabil og kan faktisk stige, hvis man opdaterer den en smule.
Genbrug for klimaet
Vi er alle blevet tudet ørene fulde af, at vi skal stoppe vores forbrugshelvede og blive bedre til at genbruge. Dette gælder naturligvis også vores biler, da du ved at købe en brugt bil sparer klimaet for det enorme stress, der er forbundet med produktionen af en ny bil. Bare tænk på, hvad det koster klimaet med både produktionen på fabrikken og transporten fra Asien til Danmark, og så har jeg slet ikke nævnt, at alle de materialer, der bliver brugt i bilproduktionen, jo ikke er ubegrænsede, og vi jo gerne skulle passe på dem. Så hvis du både vil spare penge og passe på klimaet, så er en brugt bil det rette for dig, og du kan allerede nu skaffe dig en hos vores foretrukne bilforhandler i Taastrup, der kan give dig et skarpt tilbud på din næste drømmebil til de lange køreture.