Sådan vælger du den rigtige seng inde i sengebutikken



Dette indhold er sponsoreret

Står du overfor at skulle vælge en ny seng? Så er du kommet til det rette sted. Denne artikels omdrejningspunkt er nemlig, hvad du skal være særligt opmærksom på i den forbindelse. Det handler naturligvis om dine egne præferencer, din kropsbygning og din krops generelle tilstand, men der er også flere ting, der spiller ind, når du skal vælge den helt rigtige seng til dig, for eksempel i selve afprøvningsfasen. Læs videre her og bliv klogere på, hvad du skal tænke over, når du skal have ny seng, hvad end det skal være elevationssenge, boxmadrasser eller kontinentalsenge.

Ofte begåede fejl i afprøvningsfasen

Den måske største fejl, mange begår, når de skal afprøve en ny seng, er, at de afprøver den forkert i den fysiske butik. Det er selvfølgelig ikke så let at genskabe de eksakte rammer, som man kender det hjemmefra, når man skal prøveligge en seng i en butik, men man skal alligevel så tæt på som muligt. Det er svært at bedømme en seng og dens kvalitet og support til dig på blot et par minutter, som du sikkert gør i en butik.

Derudover skal du også overveje, om du ikke burde tage så meget overtøj af som overhovedet muligt, for når man prøveligger en seng i butikken, har man jo oftest meget overtøj på, særligt om vinteren. Hverken led, skelet eller muskler har den samme bevægelighed, når du ligger med for meget tøj på i sengen. For at du kan bedømme sengen på de mest fair vilkår, skal du altså tage så meget overtøj af som muligt for at genskabe sovesituationen, du kender hjemmefra. Som minimum skal du tage jakken, skoene og livremmen af, inden du prøveligger sengen.

Hvis du ikke gør dette, kan det have katastrofale konsekvenser i forhold til den seng, du ender med at vælge, hvis den ikke støtter din ryg ordentligt. Hvad er en diskusprolaps? Det er det, der kan ske, når du sover forkert over længere tid, så undgå denne situation for enhver pris.

Du skal også huske at være ærlig omkring din vægt, når du skal vælge en ny seng. Det betaler sig, også selvom du skulle være utilpas med at fortælle det til en fremmed ekspedient. Hvis du ikke er ærlig, kan man ikke finde den korrekte fasthed til sengen, der passer til din kropstype. Hvis man ikke har den korrekte fasthed, kan det også give rygproblemer og potentielt ende med en diskusprolaps. Ift. fasthed er tommelfingerreglen som følger:

Vejer du under 75 kg = medium fasthed

Vejer du mellem 75-95 kg = fast fasthed

Vejer du over 95 kg = ekstra fasthed.

Sådan kontrollerer du, at du ligger korrekt inde i butikken

Det kræver en ekstra mand eller kvinde for at finde ud af, hvor godt sengen passer til dig. Du kan ikke gøre det selv. Du skal lægge dig på ryggen, som du ville, når du skal sove, og derefter skal din hjælper stikke en flad hånd ind under lænden på dig. Det må kun lige kunne lade sig gøre, uden der er modstand. Så støtter madrassen, som den skal. Derefter skal du en tur om på siden, og din hjælper skal kunne se, at din rygsøjle ligger uden knæk hele vejen fra nakken og ned til hoften. Nakken skal også ligge i naturlig forlængelse af rygsøjlen. Hvis dette er tilfældet, støtter sengen, som den skal.